Ring til Safetrack på 69 91 12 42

Kunderne siger

Eltel Networks A/S

Antallet af danske firmabiler med gps-overvågning eksploderer i disse år. Effekten på bundlinjen er særdeles mærkbar, og medarbejderne accepterer, at chefen kigger med.


Antallet af fakturérbare timer stiger markant, når man sætter gps-overvågning i firmabilerne. Faktisk stiger det så markant, at investeringen i både udstyr og software i langt de fleste tilfælde er betalt hjem i løbet af et år.

- Vi oplever igen og igen, at vores kunder er dybt overraskede over effekten - og egentlig også ærgelige over, hvor meget de er gået glip af tidligere, hvor de ikke har haft systemet. Faktisk kan det være svært at overbevise en ny kunde om, hvor meget gps-overvågning kan gøre for deres bundlinje, for de fleste virksomheder synes jo, de har godt styr på timeregistreringen, fortæller Niels Langgaard, key account manager i den danske flådestyringsvirksomhed Safetrack.

Overraskende stor effekt
Ifølge Niels Langgaard så har de fleste danske virksomheder også godt styr på timeregistreringen. Det, der gør forskellen på at have godt styr på det, og på at have gps-overvågning, er den menneskelige faktor:

- Vi mennesker glemmer ting, især i en travl hverdag. Var det nu klokken 08.15 jeg ankom hos kundenm eller var det klokken 08.30? Med gps-overvågning kører det helt nøjagtigt, og i mange tilfælde også helt automatiseret, så fakturaen er klar til at blive skrevet ud, så snart opgaven er afsluttet.

At effekten er så stor, overraskede egentlig også Safetrack, der blev etableret i 2005 med fokus på tyverisikring.

- Tyverisikring er stadig en del af vores palette, men der gik ikke lang tid, før vi kunne se, at vores kunder havde langt mere gavn af det, vi i dag kalder flådestyring. Flådestyring indbefatter dels at man til enhver tid ved, hvor ens kørende medarbejdere befinder sig, og dels at timeregistreringen ved kundebesøg sker helt automatisk, forklarer Niels Langgaard.

Eltel Networks monterede 500 biler
En af de kunder der har nydt godt af effekten, er Eltel Networks. Et par af virksomhedens afdelinger har benyttet Safetracks system gennem de sidste tre år, og for et halvt år siden valgte Eltel Networks at få monteret systemet i knap 500 af selskabets danske firmabiler.

- Vores forretning er jo baseret på etablering og service af alle former for netværk, så samtlige vores montører er kørende, og deres tidsforbrug er selve grundlaget for vores indtjening. At minimere spiltid og få registreret alt korrekt er afgørende for os, siger afdelingsleder Bent René Hansen fra Eltel Networks.

Efter en større afsøgning af markedet, valgte den europæiske netværksgigant nordjyske Safetrack og et system, der er 100 procent dansk udviklet.

- Det gav os helt klart det bedste overblik og en lang række ekstra features, som kan være med til at reducere vores interne tidsforbrug - for eksempel automatisk påmindelse om, at det er tid til service eller overblik over, hvor der er kø eller vejarbejde, fortæller Bent René Hansen.

Uovertruffen dokumentation
Præcis hvor stor en effekt investeringen har på selskabets bundlinje, kan Bent René Hansen ikke sætte hverken tal eller ord på endnu:

- Vi er først lige begyndt at se effekten af det, men baseret på den korte tid, vi har haft systemet i alle biler, bliver det her noget, vi virkelig kan mærke. Vi sparer rigtig meget tid på altid at vide hvilken montør, der er tættest på en kunde, og så er dokumentationen helt uovertruffen. Står vi med en kunde, der er uenig i vores tidsforbrug, er det blot at sende et udtræk fra systemet. Det sparer os for mange diskussioner og sure miner.

Respekt om den enkelte
Sure miner er heller ikke noget, Eltel Networks har oplevet hos medarbejderne, der har skullet acceptere, at chefen kan følge med i deres arbejdsdag.

- Vores medarbejdere har accepteret det, og jeg tror også, at mange af dem oplever det som en lettelse i deres dagligdag, hvor de for eksempel kan spare køretid ved at hente reservedele hos nærmeste kollega frem for at skulle ud på en længere tur til lageret. I nogle afdelinger har de endda ønsket at kunne se hinandens færden kollegerne imellem, hvilket jo er nemt med en smartphone i hånden, siger Bent René Hansen.

At opnå accept hos medarbejderne har dog også været et af projektets allerstørste fokusområder.

Det er jo ikke medarbejderne, vi vil overvåge, men kunderne vi gerne vil servicere så effektivt som muligt. Derfor har det været afgørende for os at gøre det på en ordentligt måde, som sikrer respekt om den enkelte medarbejder. Så vi har afstukket nogle klare regler for de medarbejdere, som sidder ved skærmene og følger med i, hvor bilerne er henne, forklarer Bent René Hansen.

Tracking / Sporing.

Har du spørgsmål omkring Safetrack, kontakt os på:
69 91 12 42

Eltel Networks A/S

 

Stationsparken 25
2600 Glostrup

 

Tlf. 8813 5000
www.eltelnetworks.com