Ring til Safetrack på 69 91 12 42

Kunderne siger

AUT. VVS-Installatør V. Jørgensen A/S

En lille GPS-sender i alle biler har givet et kæmpe hop i effektiviteten hos VVS-firmaet V. Jørgensen i Næstved. Og det er helt slut med kundeklager over, at der er skrevet for mange timer på fakturaen.


En GPS-sender på størrelse med en pakke cigaretter i alle 11 biler, og et system som gør, at de hjemme i firmaet via internettet kan følge, hvor hver enkelt bil befinder sig. Det er grundelementerne i et såkaldt flådestyringssystem som det, VVS-firmaet V. Jørgensen i Næstved for halvandet år siden besluttede sig for at investere i. Den primære årsag til investeringen var beskyttelse mod tyveri, men resultaterne har blandt andet vist sig at være en langt højere effektivitet og en bedre indtjening.

- Vi besluttede os for, at undersøge markedet efter, at vi havde haft et indbrud i en af vores biler - og en af vores kolleger samtidig oplevede, at en af hans biler forsvandt. Så det var primært tyverisikringen, vi var efter, siger Erik Jørgensen, indehaver af V. Jørgensen.

Men det skulle vise sig, at flådestyringssystemet havde nogle helt andre og meget gavnlige sideeffekter.

Ingen kundeklager
- Vi valgte et system ved navn Safefleet fra et veletableret dansk firma, Safetrack i Hjørring, som selv står for udviklingen af systemet. Det giver tryghed, at det er en dansk ejer, og det betyder, at vi hele tiden automatisk får nye funktioner - og at mange af de ønsker, vi selv har haft, er blevet indarbejdet i systemet. Blandt andet registrerer Safefleet automatisk, hvor længe en bil er parkeret på en bestemt adresse, lige som man kan følge på et kort, hvor bilen har kørt, forklarer Erik Jørgensen.

Den enkelte svend skal altså ikke tænke over, hvor længe han nu har været hos en bestemt kunde, i stedet hiver V. Jørgensen bare timetallet ud af Safefleet, når fakturaen skal skrives. Og dét er noget der virker, når det gælder kundeklager. Før i tiden oplevede V. Jørgensen nemlig jævnligt, at en kunde klagede over, at der var skrevet for mange timer på fakturaen. Og da en diskussion om det typisk ville være påstand mod påstand, var det firmaets politik at acceptere klagen for at bevare et godt forhold til kunden. Men ikke længere.

- I dag har vi en klokkeklar dokumentation for, hvor længe vi har været der, og kunderne accepterer det fuldt ud, når vi kommer med et udskrift fra Safefleet.

Faktisk kan man sige, at det, at vi ikke længere skal godskrive de timer og samtidig bruger langt mindre tid på at håndtere klagen, betaler driften af systemet for os, siger Erik Jørgensen.

Beslutning om at udvide lager
Men ikke nok med det. I dag sparer medarbejderne hos V. Jørgensen mange timer, når der skal holdes styr på, hvor svendene er, og hvor lang tid, der går, før de er hos den næste kunde. Før i tiden blev der nemlig brugt en del tid på at få fat på montørerne på telefonen - og forstyrre dem midt i deres arbejde.

- I dag slår vi bare op i Safefleet og ser, hvor de er. Så kan vi også med det samme give næste kunde besked om, hvor lang tid, der cirka går, før han er der.

Og så har Safefleet give anledning til, at V. Jørgensen har besluttet sig for at udvide sit lager.

- Vi kunne simpelthen se, at den samlede tid, vores svende brugte på at køre til grossisten efter stumper, var meget større end vi lige gik og regnede med. Det er jo ikke noget man går og lægger sammen i hovedet. Ud fra det kunne vi hurtigt regne ud, at der var langt bedre økonomi i det for os, hvis vi udvidede vores eget lager. Så Safefleet er virkelig blevet et godt effektiviseringsværktøj for os. Her får vi klar dokumentation for, hvordan vi bruger vores tid, påpeger Erik Jørgensen.

Ingen overvågning
For svendene har Safefleet også betydet, at de ikke længere skal bruge tid på at føre kørebog. En af funktionerne i Safefleet er nemlig automatisk udskrift af kørebog.

- Vi investerede i systemet på det tidspunkt, hvos Skat jagtede gulpladebiler. Vi har betalt moms på alle bilerne, så vores svende kan komme på kontoret mere end en gang om ugen. Men det kræver jo, at de så holder en kørebog som dokumentation for Told & Skat. Men de har nu deres eget log-in til systemet, hvor de kan udskrive deres egen kørebog, så det er ikke så meget bøvl for dem.

På spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne opfattede indførelsen af Safefleet som en overvågning, svarer Erik Jørgensen.

- Man skal ikke investere i det her system, hvis man er ude på at overvåge sine medarbejdere.

Hvis man ikke har tillid til sine folk og tror at løsningen er overvågning via gps, så har man et problem. Jeg har fuld tillid til mine medarbejdere og har investeret i det her system på grund af den effektivitet, det har givet forretningen.

Har du spørgsmål omkring Safetrack, kontakt os på:
69 91 12 42

AUT. VVS-Installatør V. Jørgensen A/S anvender:

AUT. VVS-Installatør 
V. Jørgensen A/S

 

Marksvej 13
4700 Næstved

 

Tlf. 5575 0000
www.vjvvs.dk